Bogudgivelse fra OPUS om fysisk aktivitet og psykisk sygdom

Forlaget Frydenlund har udgivet bogen Kroppens ambivalens - skizofreni, fysisk aktivitet og motivation af Ane Moltke, afspændingspædagog i OPUS Nannasgade.
Bogen handler om unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen. De unge fortæller i interviews både om udbyttet af at bevæge sig og om de barrierer der kan være forbundet med at komme i gang.
Det fremstår som et paradoks at fysisk aktivitet oftest opleves som livgivende og alligevel udføres alt for sjældent. ’Kroppens ambivalens’ søger ind bag dette paradoks og undersøger hvilke forhold der har indflydelse på kropslige vaner og hvad der kan være en hjælp til at være fysisk aktiv. 

Med afsæt i de unges erfaringsverden, udgør bogen en mosaik af cases, teoretiske refleksioner, forskning og praktiske anvisninger.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside, hvor bogen også kan købes: www.frydenlund.dk